Steenhuset blev etableret i 2010, hvor jeg udgav de første bøger om Musen og Elefanten.

 

Den første bog er en godnathistorie, som jeg fortalte til min datter for mange år siden. Historien blev gemt i hukommelsen, og jeg nævnte den på et tidspunkt for kunstneren Anne Marie Johansen, der spontant udbrød: "Den kunne jeg tænke mig at lave illustrationer til."

 

Det blev starten på et samarbejde om serien på fem bøger om Musen og Elefanten, som jeg har skrevet, og Anne Marie Johansen har illustreret.

 

Da jeg selv ville have fuld indflydelse på indhold, layout og i det hele taget hele processen fra idé til færdig udgivelse, valgte jeg at etablere eget forlag, Steenhuset.

 

Senere er der kommet andre ting til, bl.a. bøger fra andre forlag, et stort sortiment af kunstkort, heraf en serie på 8 kort med illustrationer fra bøgerne med Musen og Elefanten, malebøger med H.C. Andersen motiver og historier, små træspil og plakater.

 

Ud over mine egne bøger, har jeg erfaring med redigering og korrekturlæsning af flere andre bøger.

 

Lisbeth Steen

 

 

Steenhuset - Bådervej 27 - 9900  Frederikshavn - 29 62 52 55 - steenhuset@mail.dk